Laparaskopi
Kikkertundersøgelse af underlivet
Hvad er formålet med indgrebet?
Ved hjælp af kikkerten kan vi direkte ved synets hjælp undersøge livmoder, æggestokke og æggeledere.
Inden en evt. kikkertundersøgelse af underlivet skal man til en forundersøgelse ved vores speciallæge i gynækologi, som vurderer, om der er grundlag for, at foretage en nærmere undersøgelse af underlivet med kikkert.
Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Lægen lægger et ca. en centimeter stort snit ved navlen, og et eller flere små snit nedadtil i maveskindet. Herigennem indføres hjælpeinstrumenter.
Lægen kan nu se, hvordan underlivsorganerne ser ud og vurdere, om der er noget unormalt. I tilfælde af, at der er noget som bør opereres, kan det gøres i samme bedøvelse. De små snit i bugvæggen bliver syet med tråd, der opløser sig selv. Vandcyster på æggestok, lukkede æggeledere og sammenvoksninger omkring fimrehårene på æggelederen kan fjernes ved kikkertoperation.
Normalvis kan man tage hjem umiddelbart efter kikkertundersøgelsen. Dette afhænger dog af, om speciallægen finder noget unormalt under kikkertundersøgelsen, som evt. skal fjernes, hvilket så foregår under samme bedøvelse.
Forundersøgelse: 1.600 kr
Kikkertundersøgelse af underlivet: 29.000 kr

- Gunnar Eriksen
Overlæge
Gynækologi - Curriculum Vitae
- Kontakt
- Tag kontakt
Print



Forundersøgelsen
Himmerlandsvej 36