7

 

PrivatHospitalet

Skørping

     
 

Faciliteter


PrivatHospitalet Skørping har til huse i bygninger, som er opført i 1906 af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, som her havde sanatorium. 

Efter en gennemgribende restaurering fremstår PrivatHospitalet Skørping, som et meget smukt, moderne og veludstyret hospital. De nøje udvalgte kirurger råder idag over 4 topmoderne operationsstuer, heraf 3 med laminær airflow. Hospitalets 2 opvågningsstuer sikrer dig den rette monitorering efter operationen, og er altid bemandet med erfarne opvågningssygeplejersker.

Den geografiske placering i et af Danmarks smukkeste områder tæt ved Rebild Bakker og Rold Skov, samt hospitalets beliggenhed i udkanten af skoven, giver nogle ydre rammer, som er helt enestående. Ved nyindretningen af hospitalet er inventar og farvevalg afstemt efter naturen - den gennemgående nuance er sart grøn, og alle farver afpasset herefter. Samtlige sengestuer er eneværelser udstyret med eget badeværelse, TV, trådløst internet og telefon. 

De tidligere køkkenfaciliteter er nu nedlagt. I stedet får hospitalet mad fra et af byens bedste hoteller. Hensigten er - i forening med optimal behandling og service - at give patienterne en anderledes oplevelse af behandling og hospitalsophold. Under opholdet kan patienterne, overvejende indenfor de kirurgiske specialer, nyde den hotelagtige atmosfære og service uden at føle sig sygeliggjorte. Det er den samme kirurg, som forundersøger, opererer og færdigbehandler patienten og ved behov for genoptræning foregår dette ved egen fysioterapeut, enten i moderne træningslokaler eller, når vejret tillader det, i den smukke park, som omgiver hospitalet. En del "udenbys" patienter har pårørende med, og disse kan tilbydes ophold på hospitalet efter ønske. 

 

 

  1 måneds behandlingsgaranti >
  Sundhedsforsikring >

Info om:
Kontaktoplysninger
Beliggenhed

 

   

PrivatHospitalet Skørping A/S /// Himmerlandsvej 36 /// 9520 Skørping /// Tlf. 98 39 22 44 /// Fax 98 39 18 38 /// E-mail booking@privathospitalet-skoerping.dk