![]() |
|
|
|||||
| Historie I 1904 påbegyndte Nationalforeningen for tuberkulosens bekæmpelse opførelsen af sanatoriet i Skørping. Bygningerne blev indviet i 1906. Grunden, bygningerne er opført på, er lejet af Statsskoven og en klausul siger, at når ikke der bliver drevet hospitalsvirksomhed på stedet mere, skal bygningerne rives ned. Skørping Sanatorium var en selvforsynende enhed, idet man havde køkkenhave, grise, eget vandværk, varme, vaskeri og køkken. De fleste ansatte boede på stedet. Den første bygning, man kommer til, når man kører herind, var overlægeboligen. Der var boliger til oldfrue, læger, maskinmester, økonoma o.s.v. Stedet fungerede som tuberkulosesanatorium frem til midten af 1950'eme. På det tidspunkt havde man næsten ingen tilfælde af tuberkulose mere her i Danmark. Der udbrød imidlertid en epidemi på Grønland, og en stor del af disse patienter kom til Skørping for at blive behandlet. Under Anden Verdenskrig blev en del frihedskæmpere skjult her, idet tyskerne var bange for tuberkulosen, og derfor ikke turde komme her, idet de frygtede for at blive smittet. I begyndelsen af 1970'erne var tuberkulosen så godt som udryddet, og Nordjyllands-, Viborg- og Århus Amt benyttede hospitalet til genoptræning. Omkring 1987 trak Viborg og Århus amt sig ud af samarbejdet. Nordjyllands amt fortsatte hospitalsdriften frem til september 1989, hvor hospitalet lukkede. Et konsortium bestående af 3 erhvervsfolk opkøbte hospitalet i 1990. Hospitalet gennemgik en omfattende renovering og modernisering, og siden 15. marts 1991 har det fungeret som privathospital. |
1 måneds behandlingsgaranti > Sundhedsforsikring >
|
||||||

