privathospital patientinfo

 

Behandling
med garanti

     
  Behandlingsgaranti - Udvidet frit sygehusvalg

1-måneds reglen om behandlingsgaranti.

Har du været opført på venteliste til forundersøgelse eller operation i mere end 1 måned i det offentlige sygehusvæsen, har du mulighed for - ved henvendelse til den pågældende afdeling - vederlagsfrit at vælge forundersøgelse/behandling andetsteds, hvor ventetiden er kortere.

PrivatHospitalet Skørping har i juli 2002 indgået samarbejde med Danske Regioner om nedbringelse af ventelisterne. Samarbejdsaftalen er senest tilpasset for 2008, og omfatter aktuelt tilbud om behandling inden for:

Gynækologi
(indgreb på livmoder, æggeleder, æggestok, m.m.)

Organkirurgi
(indgreb på galdeblære, godartet knude i bryst, visse former for brok, hæmorroider, m.m.)

Ortopædkirurgi
(indgreb på skulder, albue, arm, knæ, hånd, kikkertoperation, m.m.)

Plastikkirurgi
(korrektion af hud, maveskind, m.m. (ikke kosmetisk kirurgi))

Rygkirurgi
(diskusprolaps, slidgigt, stabiliserende rygoperation)


Opfylder De ovennævnte kriterier, og ønsker De behandling andetsteds, kan De muligvis vælge behandling på PrivatHospitalet Skørping. De kan få oplyst, om vi tilbyder behandling af netop Deres lidelse, ved at forespørge på den afdeling, hvor De er opført på venteliste. I bekræftende fald kan afdelingen fremsende henvisning til os, og vi vil herefter overtage den videre behandling.

De kan få yderligere oplysninger på www.ventetid.dk, eller hos patientvejledningen

Indenrigsministeriet har udgivet en pjece, hvor De kan læse nærmere om Udvidet frit sygehusvalg. Pjecen findes bl.a. på apotekerne. 
 

   
  Sundhedsforsikring >

Info om:
Personalet
Priser
Kontaktoplysninger
Beliggenhed

Vores Magasin
Læs de udvalgte artikler >

Eller download som pdf >
MAGASIN

   

PrivatHospitalet Skørping A/S /// Himmerlandsvej 36 /// 9520 Skørping /// Tlf. 98 39 22 44 /// Fax 98 39 18 38 /// E-mail booking@privathospitalet-skoerping.dk