| |
Børne- og unge Psykiatrien tilbyder udredningsforløb og behandling til Børn og unge fra 3 til 18 år
Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri Tina Heltborg Jacobsen har specialistviden og stor klinisk erfaring med udredning og behandling af de forskellige neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser hos børn og unge, og hun brænder for at skabe en forandring for de børn og familier som er udfordret af nogle særlige vanskeligheder.
Forløbene tilbydes uden reel ventetid, og vi ligger vægt på at de højt specialiserede undersøgelser foretages over kort tid, således de konkrete anbefalinger kan udmøntes i den rette behandling med det samme.
Tilskud og finasiering
Der findes en række muligheder for finansiering og tilskud som du måske kan få nytte af.Læs mere her
Vi udreder
ADHD
tics/Tourette
NLD
Autismespektrumforstyrrelse (aspergers syndrom, Gua, infantil og atypisk autisme)
Herunder også:
comorbiditet ifa. tilknytningsforstyrrelse, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder, mental retardering.
Forløbet
Det er nødvendigt at barnet, inden henvisning til os, har fået foretaget en nyere (højst 2 år gammel) alm. psykologisk undersøgelse/intelligenstest eksempelvis via Pædagogisk psykologisk rådgivning eller hvis muligt via barnets socialrådgiver.
Skulle den ikke allerede forefindes kan i som forældre kontakte ovenstående myndigheder.
Er det ikke muligt at tilvejebringe testen, kan vi i nogle tilfælde dispensere og tilbyde at opstarte udredning og behandling.
Den primære udredning foregår på Skørping. Til enkelte specifikke undersøgelser samt til behandling gør vi brug af eksterne faciliteter.
Hvis det fortsatte forløb kræver medicinsk behandling kan det foregå hos os, andre anbefalinger og tiltag skal typisk iværksættes via PPR og forvaltning.
Alle, uanset diagnose, får skriftlige specialpædagogiske anbefalinger udleveret.
Udredning og behandling
Alle skal til en afklarende første gangs samtale, hvor både forældre og barn deltager.
Efter samtalen vurderes det om der kan iværksættes et udredningsforløb som altid omfatter:
Legeobservation/diagnostisk interview
Lægeundersøgelse (somatisk/neurologisk)
Tilbagelevering til forældre
Netværksmøde med deltagelse af andre relevante voksne omkring barnet. (PPR psykolog, socialrådgiver, lærer, pædagoger, familiemedlemmer mv.)
Forældrene bestemmer selv hvem der skal med på netværksmødet, og inviterer selv de voksne, de finder relevante omkring barnet.
Det videre indhold afhænger dels af barnets alder og hvilke vanskeligheder der mistænkes.
Giver en henvisning mistanke om autismespektrumforstyrrelse, suppleres pakken med en ADOS undersøgelse.
(ADOS undersøgelsen er en seance som optages på video, hvilket kræver forældrenes accept.
Ved de øvrige diagnoser foretages supplerende diagnostiske interviews.)
Ved mistanke om multiple diagnoser, vil det være individuelt hvilke undersøgelser der kræves gennemført.
Vi tilbyder opstart og opfølgning af medicinsk behandling evt i samarbejde med egen læge.
Hvor det er relevant kan psykoedukation introduceres i forhold til barnets vanskeligheder og ressourcer.
Vi udreder og behandler ikke
Akutte lidelser herunder spiseforstyrrelse, depression, OCD, psykose (hallucinationer), eller hvis hovedproblematikken er selvskadende adfærd.
|
|
Speciallæge
Tina Heltborg Jacobsen
|
|
Sundhedsforsikring >
Henvisningsformular >
|