| |
Brystforstørrende operationer / Silicone bryster
Det er i mange tilfælde muligt at tilbyde brystforstørrende operation til kvinder, som enten har et lille bryst, som ønsker et normalt bryst gjort fyldigere eller som har uens bryststørrelse/facon.
Der anvendes texturerede implantater af højeste kvalitet. Implantaterne indeholder saltvand eller silikone.
Operationen udføres i fuld bedøvelse og varer ca. 1½ time.
Ved operationen anbringes implantatet enten direkte under brystkirtlen eller under brystmusklen afhængigt af forholdene. Adgang sker sædvanligvis gennem et 4 cm snit i folden under brystet. Og arret er oftest næsten usynligt efter få måneder. Operationen sker under forebyggende behandling med antibiotica samt anlæggelse af drænage det første døgn for maksimal sikkerhed og minimering af komplikationer.
1 døgns indlæggelse.
Efter operationen skal der bæres en lille plasterforbinding i 8-10 dage indtil trådfjernelse. Normalt er anvendelse af BH herefter ikke nødvendig.
Arbejde kan påbegyndes efter 8-14 dage, afhængig af beskæftigelse.
Sportsaktiviteter kan genoptages ca. 3 uger efter operationen.
Det endelige resultat kontrolleres efter 3 måneder.
|
|
Plastikkirurg
Jørgen Hill Madsen
|
|
1 måneds behandlingsgaranti >
Sundhedsforsikring >
|